Med parallelakupunktur fri for morfin efter en tredje operation for
diskusprolaps 

Af journalist Bodil Moes

59-årige Johanne Christensen er gift med Leif Christensen, der tog til Instituttet i Gram med sin kronisk lymfatiske leukæmi, og det var ham, der spurgte, om der også kunne gøres noget for hans kone, der tre gange var opereret for diskusprolaps.
  
”Jeg blev opereret for diskusprolaps i 1997 og igen i 1998, og det blev ikke helt godt,” fortæller Johanne Christensen.
”I 2002 blev de nødt til at operere igen, da mit venstre ben var ved at være lammet. Det var fifty-fifty, hvordan det ville gå, men operationen lykkedes egentlig. Jeg blev bedre til at afvikle gangen, men jeg havde nogle frygtelige smerter i ryggen.
  
 ”Jeg fik på det tidspunkt rigtig meget morfin og måtte lade mig pensionere fra et job, som jeg var meget glad for. Min mand spurgte derfor Hugo Nielsen, om han kunne gøre noget ved mine smerter, og det ville han godt forsøge. Det første stykke tid med parallelakupunktur skulle han ind og genoprette andre ting i kroppen, og det gik der nogen tid med. 

Efter tre måneder kunne jeg imidlertid slippe morfinen og har ikke siden taget den. Jeg har da mange begrænsninger med ryggen, og der er mange ting, der kan få den til at gøre ondt. På den anden side skal det ikke være ryggen, der styrer mig, men mig, der styrer ryggen, og får jeg lyst til at danse, så gør jeg det! Det har betydet, at vi af og til har måttet køre en ekstra tur til Hugo.”

Johanne Christensen slutter sin beretning med at fortælle om den dybe taknemlighed,  hun føler over ikke mere at skulle have den morfin, ”der lægger sig som en dyne over en”.

Johanne Christensen blev glad, da Leif var til kontrol på sygehuset, hvor en læge sagde ”Bliv endelig ved med det”, da vi fortalte, at han gik til parallelakupunktur. Hun håber, at andre patienter får viden om denne ekstra mulighed for hjælp.

Jeg har set og godkendt ovenstående interview.

Esbjerg, 12. juli 2008