3 dage før jeg startede parallelakupunktur hos Hugo Nielsens Institut i Gram d. 31 august fik jeg en stærkere form for kemoterapi. Knuden i venstre bryst forsvandt helt i løbet af 10 dage. Såret i armhulen svandt og var helet op i løbet af knap 14 dage efter de første nålebehandlinger. Nu skete der noget! Det kan ikke være tilfældigt!
Den almene tilstand forbedredes betydeligt i løbet af få dage, min træthed forsvandt, kroppen begyndte igen at fungere optimalt, den ”klokke” jeg følte omkring mit hoved forsvandt og jeg kunne igen tænke klart. Følte, at der var kommet nyt liv i min krop, fik meget mere energi på trods af, at jeg var i kemobehandling. Har fået helt ny livsenergi. Jeg har nu overhovedet ingen bivirkninger efter kemoterapien, hvad der undrer mig fra tidligere kure. Jeg har fået så meget overskud, at jeg nu er begyndt at dyrke motion på rimelig niveau.
Mit mareridt startede I februar måned 2006 da jeg fandt en knude i højre bryst, jeg fik ved en biopsi konstateret, at det var kræft.
Jeg blev blev fire dage senere indlagt og fik foretaget en brystbevarende operation. Jeg fandt denne operation, (som blev foretaget af en kvindelig tysk læge) ganske voldsom og brutal, mit bryst var efterfølgende fuldstændigt deformt. Knuden sad tæt på armhulen, men arret nåede helt ud til brystvorten.
Jeg fik efterfølgende tilbudt kemobehandling hvilket jeg afslog. Jeg fik således også tilbudt strålebehandling, men da jeg selv skulle køre fra Silkeborg til Ålborg hver dag, afslog jeg også dette da jeg ikke kunne overskue dette.
Jeg var et halvt år senere til scanning hvor man her konstaterede, at kræften havde spredt sig til brystvorten og omkringliggende væv.
Jeg fik i efteråret 2006, fjernet hele brystet, på Randers sygehus. Denne operation gik heller ikke som forventet, da der var indre blødninger, jeg blev derfor opereret endnu engang. Efterfølgende afslog jeg igen kemobehandling samt strålebehandling. Jeg omlagde min kost, til økologisk frugt og grønt, ingen rødvin, søde sager, hvidt brød osv.
Jeg fik de vitaminer og mineraler som jeg manglede, gjorde alt for at få min krop i balance. I 2008 fik jeg rekonstrueret mit bryst, på privat hospitalet Cekonia, denne operation var vellykket. Efterfølgende var jeg en uge på Humlegården i Humlebæk, hvor jeg lærte om kost og kræft. Jeg fik homøopatisk medicin samt indsprøjtninger med mistelten hver dag.
Jeg brugte herefter godt et år på forskellige alternative behandlere (zoneterapi, homøopat, healere, samt gode råd fra helsekost forretninger. Jeg følte, at jeg nu havde fået en stræk og sund krop.
I efteråret 2010 fik jeg et lille sår i armhulen, dette bredte sig ret hurtigt til hele armhulen, hvilket var meget smertefuldt, jeg tilbragte nu tre måneder på sofaen uden nogen som form for smerte- eller lægebehandling. Havde så stærke smerter, at jeg ikke kunne stå op. På opfordring ringede jeg til min læge som kom hjem til mig omgående, hun bestilte en ambulance og jeg blev indlagt. Jeg fik renset mine sår som nu var en halv cm. dyb og 10 x 5 cm. Blev smertebehandlet, hvilket var helt vidunderligt efter flere måneders meget stærke smerter.
Jeg blev scannet, hvor man fandt, at kræften var tilbage i brystet samt havde spredt sig til lunger, lever og knogler. Jeg startede i december måned 2010 en mild form for kemobehandling på onk. Afdeling på Århus Sygehus. Jeg blev umådelig træt, deprimeret og ugidelig efter behandlingerne.
Denne behandling resulterede i, at kræften forsvandt i bryster, lunger og knogler. Der var stadig to små knuder tilbage i leveren.
Jeg blev i juli scannet igen og det viste sig her, at den igen havde spredt sig i højre bryst, knogler og lunger. Knuderne i leveren var igen blevet større, samtidigt med var der kommet en knude i venstre bryst på 3 x 1,5 cm. Jeg havde igen fået et sår i armhule på 4 x 3 cm. Derfor til Hugo Nielsen Instituttet.